Om vrede

“Andre laster kan skjules og næres i al hemmelighed; vreden viser sig åbenlyst og står at læse i ansigtet, og jo større den er, desto tydeligere bruser den frem.”

“Menneskeslægten er født til gensidig hjælp, vreden til gensidig undergang: Den første elsker fællesskab, den sidste fremmedgørelse.”

“Der er visse ting, hvis begyndelse står i vores egen magt, men som, når de først har udviklet sig, river os med af deres egen kraft og ikke lader os nogen vej tilbage.”

“Den mest pålidelige dyd er den, der længe og omhyggeligt overvejer sig selv, styrer sig selv og langsomt og velovervejet træder frem.”

“Enhver, der kalder sig uskyldig, ser snarere hen til ydre vidner end til sin egen samvittighed.”

“Intet klæder den, der straffer, mindre end vrede, for straffen har så meget større magt til at forbedre, når dommen afsiges efter moden overvejelse.”

“Hvad kan desuden være mere uværdigt for den vise, end at hans lidenskaber skulle afhænge af andres ondskab?”

“For ikke at blive vred på den enkelte må du benåde hele mængden, du må skænke hele menneskeslægten tilgivelse.”

“Vi har brug for en udholdende kamp mod varige og frugtbare onder; ganske vist ikke for at kue dem, men blot for at hindre dem i at overmande os.”

“Alt, hvad der er en skræk for andre, frygter for sig selv.”

“De onder, vi lider af, kan helbredes, og da vi er født med en naturlig hældning mod det gode, vil naturen selv hjælpe os, hvis vi prøver at forbedre vores liv.”

“Hvad giver mere hvile end et sind i fred, og hvad er mere opslidende end vrede?”

“Lad den vise være mådeholden, og når noget skal gøres lidt raskere, så lad ham kalde kraften, ikke vreden, til hjælp.”

“Også lege vil være nyttige: For en mådeholden fornøjelse letter sindet og bringer det i passende balance.”

“Vi bør altid lade noget tid gå, for tiden afslører sandheden.”

“Villigheden til at tro, hvad vi hører, volder meget stor fortræd; vi burde ofte slet ikke lytte, for i nogle tilfælde er det bedre at blive bedraget end at mistænke bedrag.”

“Intet nærer derfor vreden mere end overdreven og utilfreds luksus: Sindet bør hærdes ved hård behandling, så det ikke mærker noget slag, der ikke er alvorligt.”

“Antag, at vi bliver straffet; lad os tænke ikke kun på, hvad vi lider, men på, hvad vi har gjort: Lad os sidde til doms over vores forløbne liv.”

“Hvor meget længere rækker pligtens regler ikke end lovens!”

“Hvad kan være mere uretfærdigt end at tro i det skjulte og at være vred åbenlyst?”

“Ligesom alle lemmerne handler i samklang, fordi det er hele legemets interesse at holde hvert enkelt af dem i god behold, sådan bør menneskene skåne hinanden, fordi de er født til fællesskab.”

“Det er et stort sinds kendetegn at foragte den uret, der bliver det tilføjet; den mest foragtfulde form for hævn er ikke at anse sin modstander for værd at hævne sig på.”

“Intet er mere uretfærdigt, end at nogen skulle arve sin fars stridigheder.”

“Hvis nogen er vred på dig, så mød hans vrede ved at gengælde den med velgerninger: En strid, som kun den ene part tager op, falder til jorden: Det kræver to at slås.”

“Hvor meget mere ærefuldt er det dog at kaste al uret og alle fornærmelser tilbage fra sig, som en, der bærer en rustning, intet våben kan trænge igennem, for hævn er en indrømmelse af, at vi er blevet såret.”

“Der er intet større bevis på storsind, end at intet, der rammer dig, skal kunne bringe dig til vrede.”

“Lad derfor vores foretagender være hverken smålige eller overmodige og dumdristige: Lad ikke vores håb strejfe langt hjemmefra: Lad os ikke forsøge noget, som vil gøre os forbløffede over vores held, hvis det lykkes.”

“Når en strid ser ud til at blive længere eller skarpere end sædvanligt, så lad os standse den i dens første begyndelse, før den tager til i styrke.”

“Ikke alle mennesker tager anstød på samme måde; du bør derfor kende dit eget svage punkt, så du kan vogte det med særlig omhu.”

“Den, der søger at vide, hvad der bliver sagt om ham, og som graver ondsindede historier frem, selv om de blev fortalt i hemmelighed, er selv ødelæggeren af sin egen sindsro.”

“En stor del af menneskene skaber selv deres egne krænkelser, enten ved at nære grundløse mistanker eller ved at overdrive bagateller.”

“Lad os sætte os i stedet for den, vi er vrede på: Som det er nu, gør en overmodig indbildskhed om vores egen betydning os tilbøjelige til vrede, og vi er ganske villige til at gøre mod andre, hvad vi ikke kan tåle at få gjort mod os selv.”

“Kæmp hårdt med dig selv, og hvis du ikke kan besejre vreden, så lad den ikke besejre dig: Du er begyndt at få overtaget over den, hvis den ikke viser sig, hvis den ikke får afløb.”

“Vores indre tanker bliver efterhånden påvirket af vores ydre fremtræden.”

“Fæld ikke din dom ud fra én time eller én dag: Se på dit sinds hele retning: Selv om du ikke har gjort noget ondt, er du alligevel i stand til at gøre det.”

“Hvor meget bedre er det ikke at læge en uret end at hævne den?”

“Aldrig får den det godt, som pines ved at se nogen have det bedre end sig selv.”

“Ønsket om de samme ting, som burde have været et venskabsbånd, bliver en kilde til strid og had.”

“Alle vores sanser bør opdrages til styrke: Af naturen kan de tåle meget, forudsat at ånden afholder sig fra at forkæle dem.”

“Sindet er stærkt nok til at bære de onder, som det er forberedt på.”

“Lad os give vores egen samvittighed fuld ro, men ikke anstrenge os for at vinde anerkendelse.”

“Livet er en sag, der ikke tåler spild, og vi har ingen overskydende tid at kaste bort.”

“Denne ånde, vi holder så kær, vil snart forlade os: Lad os imens, mens vi drager den, mens vi lever blandt mennesker, øve menneskelighed: Lad os ikke være en skræk eller en fare for nogen.”

“Retfærdighedens sværd er ilde placeret i hænderne på et vredt menneske.”